Om Triangle Folklore Festival2019-01-07T16:02:39+01:00

Om Triangle Folklore Festival

Den første Triangle Folklore Festival blev afholdt i Trekantsområdet, Vejle, Kolding og Fredericia i 1995.

Initiativet til denne festival kom fra folkedansegruppen Rejseholdet, en gruppe unge dansere og spillemænd, som gennem nogle år havde rejst rundt i hele verden med dansk folkedans og spillemandsmusik. Gruppen fik under alle rejser forespørgsler om festival i Danmark, og i samarbejde med lokale folkedansergrupper i Trekantområdet blev den første Triangle Folklore Festival sat i gang.

Efterfølgende har der været afholdt festival 8 gange i henholdsvis 1995, 1998, 2001, 2004, 2007, 2010, 2013 og sidst i 2016.

Alle festivalerne har haft deltagelse af nogle fantastiske folklore grupper fra hele verden, som med deres festlige og farverige opvisninger har danset i gader og stræder i området til stor glæde for befolkningen.

Højdepunkterne på festivalerne har været de store Gallashows, som har været afholdt i hhv. Vejle Musikteater, Kolding Teater, Århus musikhus, Odense teater og Herning kongrescenter. I 2019 kommer vi til Århus, på Hermans og til Vejle.

Festivalens plakat, som siden er blevet kendetegnet for festivalen, blev i 1995 designet af den lokale kunstner Asbjørn Lønvig fra Hedensted.

image